Modefarver 2023: Jordfarver
Varme jordfarver
De varme brune og orange toner skaber ro og harmoni og hjælper os til at slappe af og komme ned i gear efter en lang dag. Roen og nærværet har været et tema i nordisk boligindretning de seneste år, sammen med farver som er inspireret af naturen. De rå, støvede, sandede og leragtige overflader tilfører ro og dybde i indretningen. Anvend farverne tone-i-tone eller tilsæt en blå-grå komplementærfarve sammen med naturmaterialer som træ, og skab et rum der emmer af harmoni.
Tone-i-tone
Skab et blødt og jordnært udtryk og mal tone-i-tone med brune nuancer. Du skal ikke være bange for at mixe og matche forskellige træsorter og andre naturmaterialer som læder, ler og rattan,
Brune farver og pasteller
Brun vægmaling spiller uhyre godt sammen med pasteller i alle farver.
Sammensætter du brun vægmaling med blå nuancer, skaber du en rolig badehotelsstemning. De lyseblå nuancer er vildt flotte sammen med varme farver som orange og kobber – en mørkere blå står til gengæld rigtig flot sammen med en varm gul eller guld.
Brun og Beige vægmaling
Brune farver i indretningen skaber ro, uanset om du vælger en mørkebrun maling eller en helt lys beige. De lyse brune farver, herunder beige maling er utroligt smukke i skandinavisk indretning. De kan anvendes som en neutral base i indretningen, hvor de vil skabe lidt mere liv end en almindelig grå eller hvid vægmaling vil gøre.
Brændte og legende brune farver
Orange, brun og blå skaber et fantastisk interessant spil som emmer af legesyghed og fordrer nysgerrighed. Den orange farve symboliserer kreativitet og er derfor ideel til børneværelset!