Af Camilla Clausen - Opdateret d. 31/5 2024

Forskellen på Akryl- og alkydmaling

Når du skal vælge maling til dit udvendige træværk, findes der rigtig mange forskellige varianter på markedet – så det kan være en jungle at vælge den rigtige. I denne guide vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige typer maling på markedet og vi har valgt hovedsageligt at fokusere på akrylat- alkyd- og hybridmalingen.

Forskellige typer maling til træ

De absolut mest almindelige malingstyper i Danmark er: Akrylmaling, Alkydoliemaling, Linoliemaling, Slamfarve og Murmaling.

Oftest er maling kategoriseret efter typen af bindemiddel, der anvendes i produktet. Bindemidler er de forskellige tilsætningsstoffer, der tilsættes for at give malingen dens forskellige egenskaber, hvilket gør den velegnet til forskellige anvendelsesområder. De absolut mest almindelige fortyndere brugt i udendørs maling er vand eller terpentin. Fortynderens opgave er at give malingen de rigtige egenskaber.

Traditionelt set har olie- eller alkydoliemalinger været terpentinbaserede og akrylatmalinger har været vandbaserede - men i dag er det faktisk mere og mere almindeligt, at olie- og alkydoliemalinger er vandbaserede, at de er blevet det, man kalder hybrid maling. Grunden til, at mange producenter har valgt denne vej, er af hensyn til miljøet og ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt; på grund af disse miljø- og sundhedsmæssige årsager er malingsindustrien langsomt ved at udfase terpentin som fortyndingsmiddel.

Akrylmaling til Træ

Akrylmaling er en maling, der lægger sig som et lag udenpå træet og består af plastikkugler, der danner en beskyttende hinde på overfladen, den er malet på. Akrylmaling, eller såkaldt dispersionsmaling, der kommer fra de polymere materialer (akrylsyre), der er dispergeret i vand, altså en væske med små partikler, der flyder rundt.

Akrylmaling er perfekt at bruge ved maling af træfacader – både nye og gamle. Farven giver en beskyttende overflade, som gør træet modstandsdygtigt over for vores skandinaviske klima, som kan være ret varieret og krævende. 

Akrylmaling yder en særdeles god beskyttelse mod skiftende vejrforhold og holder i mange år, forudsat at du har udført et ordentlig forarbejde, hvor du har arbejdet me trægrunder/oliegrunder. Overflader malet med akrylmaling kræver lidt vedligeholdelse med jævne mellemrum – så handler det primært om vask af facaden.

Selve akrylmalingen giver en porøs overflade, der lader træet ånde. Det er den udendørs maling, der kræver mindst vedligeholdelse; da den ikke revner, krakelerer eller flager af. Det der gør en akrylatmaling så god er, at den tørrer hurtigt (ca. 2-4 timer) og har en god farveægtehed – det vil sige, at farven holder sig flot og frisk i lang tid. Ydermere er en akrylatmaling let at påføre og at stryge ud. Når det tørrer, bliver overfladen vandafvisende. Du finder generelt akryl i dækkende malinger som heldækkende træbeskyttelse og udendørs træmaling.

Alkydmaling

Beslægtet med linoliemaling men har en væsentlig hurtigere tørretid (ca. 24 timer hvis du maler i de varmere årstider), bedre holdbarhed og bedre glansstabilitet end førstnævnte. Alkyd kommer fra polymere materialer (syntetiske harpikser), der bruges i både opløsningsmiddelbaserede og vandbaserede malinger.

Forskellen på akryl- og alkydmalinger er, at hvor alkrylmalingen lægger sig oven på træet, trænger alkydmalingen ind i træet og facaden. En overflade malet med alkydmaling har en blank og hård overflade. Det gør denne type maling velegnet til brug på både facader og andre udsatte overflader som udhæng, hegn, vinduer og den fungerer også til brug på metal.

Når alkydoliemalingen er tørret, har den en rig og vandafvisende overflade og denne type produkter er velegnet til behandling af udvendigt træværk. En overflade, der er behandlet med alkydoliemaling, kan dog efter et par år blive kalkholdig, hvilket får overfladen til at se lidt mat og blegere ud end i starten. Du finder alkydolien i forskellige typer malingsprodukter som halvdækkende og heldækkende træbeskyttelser. Tidligere var alkydoliemaling et opløsningsmiddelbaseret produkt, men er blevet omdannet til vandbaseret, ligesom hybridmalingen.

Både akryl- og alkydmaling tåler vores skandinaviske klima rigtig godt.

Hvad er en hybridmaling?

Hybridmaling er en vandbaseret maling, hvis bindemiddel er en kombination af alkyd- og akryl bindemidler. En hybridmaling kan generelt bruges, når du skal male alt fra træfacaden på dit hus, udhænget, vinduerne, hegnet, pergolaen eller legehuset til børnene.

Traditionelt er maling blevet kategoriseret efter, hvad deres opløsningsmiddel bestod af; for eksempel vandbaseret maling eller oliebaseret maling. En vandbaseret maling har vand som opløsningsmiddel, mens en oliebaseret har mineralsk terpentin som opløsningsmiddel.

Hybridmalingen består som tidligere nævnt af en kombination af alkyd og akryl, altså to forskellige typer bindemiddel. Denne kombination giver egenskaber både fra akrylatet og fra alkyden. Med egenskaberne fra alkyden får du en bedre glansstabilitet, hurtigere tørretid og dets evne til at trænge ind i træet end med de rene alkydmalinger og egenskaberne fra akrylaten, du får en større modstandsdygtighed overfor fugt og en bedre farveægthed end med ren akrylmaling.

Hybridmaling findes i mange forskellige varianter og med forskellige blandinger, så sørg for at læse vejledningen til at bruge netop den type hydridprodukt du overvejer, da nogle typer kan kræve en forbehandling i form af en grunding. Se vores udvalg af hybridmaling til udendørs brug, her.

Varen(e) er lagt i indkøbskurven

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted