INSPIRATION, BLOG & GUIDES

Hos Gebenna er det vigtigt for os, at du har det bedste udgangspunkt for at få det bedste resultat når du maler! Derfor har vi samlet en række tips og tricks til dit malerarbejde

INSPIRATION TIL DIN BOLIGINDRETNING

Når du skal indrette din bolig, er der mange ting at tage stilling til. Der er stor forskel på om du skal indrette et pigeværelse eller drengeværelse, eller om det er familiens stue eller hjemmekontoret som trænger til en opdatering. Ligegyldigt hvilket rum du vil give en makeover, eller om det er hele dit hus, står vi hos Gebenna klar til at hjælpe og vejlede dig.

Indretning af Stue

Stuen er husets primære opholdsrum og her skal være plads til afslapning og fordybelse, samt leg og hygge. Derfor er det også et af de rum, hvor du kan lege alle mest med din kreativitet og personlige stil. I mange moderne hjem er stuen en del af et alrum, hvor det kan være interessant at dele rummets forskellige zoner op i forskellige vægfarver. 

Indretning af Køkken

Vi opholder os i køkkenet mange timer om dagen, og her er vi nødt til at tænke udover det æstetiske og overveje de praktiske detaljer. Væggene i køkkenet skal være vaskbare, så vælg en solid og robust maling med en højere glans, end du normalt ville gå med. I forhold til valg af farver i dit køkken, afhænger dette meget af, hvilke køkkenelementer du har. Er dit køkken enkelt, måske helt hvidt? Så kan du sagtens eksperimentere med farver på væggene. 

 

Indretning af Soveværelse

Soveværelset skal gerne skabe en følelse af ro og afslapning, samtidig med at det godt må emme lidt af luksus. En blå vægfarve er her oplagt, da denne skaber de perfekte rammer for harmoni, ro og fordybelse. Desuden kan de sarte lyse blå toner hurtigt give dig en fornemmelse af at være på et lækkert badehotel.

Indretning af Børneværelse

Der er næsten ingen regler når du skal indrette dit barns værelse. Dog er der nogle traditioner som vi har en tendens til at følge:  Børneværelser til små børn og babyer dekorerer vi oftest med lyse og rolige farver. Vidste du at små babyer kun kan se forskel på helt klare kontrastfarver? Prøv og mal et enkelt mønster i sort og hvid, eller en anden kontrastfarve. Din baby vil elske det! 

Indretning af Badeværelse

På badeværelset har vi for vane at male hvid, hvidt, og måske en enkelt detalje i brækket hvid. Men de seneste par år har indretningsstylister eksperimenteret med både lyse og mørke farver, varme og lyse. Det eneste du skal være opmærksom på når du maler dit badeværelse er, at der ligesom i køkkenet, kræves mere af den vægmaling som du anvender. Og maler du i direkte vådzone er det vigtigt at du anvender en vådrumsmaling!

Varen(e) er lagt i indkøbskurven

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted